Shohin-bonsai Europe | Morten Albek

 

 

Klassisk reol


Illustrationen viser hvordan en standard reol til Shohin bonsai er opbygget. Reolen type kaldes Nanaten Tanakazari på japansk.

Fire dele
Reolen her er opdelt i fire dele.
Tenba (toppen), Chudan (midterste afsnit), Gedan (bunden) og Maeoki eller Hanedashi (den modtagende reol eller bord/plade til det modtagende træ ved siden af hovedreolen).

Der er andre typer reoler end den viste, men alle har en hylde placeret øverst til hovedtræet, og lavere placeringer til de øvrige træer.

Syv elementer
I eksemplet her er der samlet syv positioner til at placere træer, ledsageplanter eller sten og figurer hvis det vælges.
Der findes andre typer reoler (og former) med plads til alt fra to til syv træer o.a. elementer.
Brug ikke samme type træ (sort) eller skål (hverken form eller farve) to gange i samme opstilling, for at opnå variation og liv i opstillingen. Undgå også gentagelse af farver i frugter og blomster, så der f.eks. ikke optræder to træer med hvide blomster i samme
opstilling.

Tomme rum
Det er heller ikke altid nødvendigt at placere noget i alle rum på en reol, for balance og enkelthed opnås også ved effektiv brug af tomme områder. Det gælder især reoler med mange rum, som kan komme til at se overfyldte og rodede ud.

 

Hovedtræet: Shuboku
Det er det absolut vigtigste træ i opstillingen.
Derfor er det placeret på øverste hylde (tenba). Her ses det bedst og fremhæves ved dets placering. Træets karaktertræk skal være styrke og enkelthed. Oftest placerer japanerne en japansk Sortfyr på denne position på vinterudstillinger. Dette er alene begrundet i
tradition for at have et stærkt maskulint træ på denne position. Ethvert andet træ, der udviser styrke med en god stamme og en rolig formel form, der kan danne ro i opstillingen kan anvendes. Det kan være Japansk Ahorn, Taks, Lærk m.fl.

 

Undtagelsen der bekræfter reglen. Her er det et let løvfældende Japansk Ahorn,

der er hovetræet, og en Shimpaku Enebær som modtagetræ.
 


Træer der normalt ikke anvendes på denne position er blomstrende træer, og træer med frugter el. bær, da de kan betragtes som svagere træer (feminine) og de er ofte/traditionelt anvendt inde i reolen eller som modtagende træ, der viser årstiden. Rent visuelt det kan det skabe uro i opstillingen med blomstrende træ på toppen af reolen, som kan få opstillingen i ubalance, og den vil risikere at fremstå uharmonisk.

MEN, som det ses på ovenstående, så er der ingenting, der siger det ikke kan lade sig gøre at anvende f.eks. et løvfældende træ uden blade, endda et met en lethed og elegance som normalt vil gøre at det placeres modsat denne kombination.
Grundlæggende er der altså ingen regler omkring dette, men der er en god portion tradition, og erfaring for hvad der virker, som det er nødvendigt at øve sig i. Ligesom farvelære er vigtigt at lære hvis man skal male et billede, er det vigtigt at kende til opstillingens virkemidler før man kan bryde dem med succes.


Modtagende træ: Fukuboku
Udenfor reolen, og yderst i opstillingen, placeres det træ, der modtager bevægelsen fra hovedtræet. Her er det vigtigt at hav et træ, der tydeligt har bevægelse mod hovedtræet, ind mod midten af opstillingen.

Ledsageplante til modtagetræ: Soe
Det er det mindste element i opstillingen, og placeres i forbindelse med modtagetræet (som det også skal have retning imod som hovedregel).


Andre elementer
Det er en mulighed at byte et af de andre træer i reolen ud med et andet element, f.eks. en Suiseki (landskabssten), ledsageplante eller figur. Hovedtræet og det modtagende træ, er derimod den vigtigste del af opstillingen og kan ikke ombyttes med andre elementer, uden det ødelægger opstillingen.
I det viste eksempel kan man bytte rundt på positionerne 2,3,4,5 og.

 



Bedømmelse
Bedømmelse af en Shohin opstilling skal primært være med fokus på om opstillingen i sin helhed er i balance og på helhedsindtrykket, herunder fornemmelsen af årstid m.m.
Derudover vægtes naturligvis (udover den samlede kvalitet), hvert enkelt træs kvalitet – med mest vægt på hovedtræ og modtagende træ – såvel vanskeligheden i at dyrke og forme det enkelte træ, sundhed, og bedømmelse af de udførte tekniker (beskæring, evt. snøring m.v.) som altid er vigtige elementer.

Antal træer og andre elementer i en opstilling
Traditionelt sigter man efter et ulige antal elementer, da det er lettes at opnå en harmonisk men asymmetrisk opstilling med. Asymmetri er en af grundpillerne i bonsaikunsten, såvel som den japanske havekunst. Det opnås lettest med et ulige
antal elementer.

Men der er ingen regel om dette, selvom det meget ofte, og misforstået, prædikes i vesten. Som det kan ses i nogle af eksemplerne herunder, og i mange andre opstillinger, kan man sagtens anvende et lige antal træer / elementer. Det er alene kunstneren, der bestemmer.
 

 


 

 

 

 

All rights reserved (C) Shohin Bonsai Danmark