Shohin-bonsai Europe | Morten Albek

 

 

Forsiden på en bonsai

- og det tredimensionelle maleri
Af Morten Albek




Alle bonsai har en forside. Bonsai kan sidestilles med et maleri, og relateres historisk til de japanske landskabsmalerier. Det er herfra den japanske bonsaitradition har sit æstetiske udspring. Det har sit afsæt i opstillingen i en Tokonoma (japansk udstillingsniche), som relaterer til det japanske tuschmaleri. På den måde bliver opstillingen som en tredimensionel oversat udgave af tuschmaleriet.

Bonsai opstilles derfor mod en lys baggrund (papiret på tuschmaleriet), og arrangeres med tomme områder (de umalede områder på tuschmaleriet el. akvarelmaleriet). Med baggrund i denne type opstilling har bonsai traditionelt også en klart defineret forside, hvorfra træet primært skal ses, og ikke som skulpturer som ofte kan ses hele vejen rundt.

Fronten på bonsaien kan ændre sig med tiden, pga. træets udvikling og evt. re-design, men altid med en valgt forside hvor træet ser bedst ud. Selvom træet kan ses fra flere vinkler hvis det placeres frit i et rum, så vil det altid have en side, der fungerer som forside hvor træet tager sig bedst ud. Det betyder ikke at man kan være ligeglad med hvordan træet tager sig ud på bagsiden f.eks. da man ofte ser åbne områder mellem grenene hvor man også fornemmer helheden, ligesom træerne i en opstilling også ses mere eller mindre fra siderne. Men den optimale betragtningslinie er foran træet.


Derfor er det udtryk en bonsaiopstilling har altid, mere eller mindre tydeligt, med afsæt i det japanske landskabsmaleri, og afspejler i Shohin bonsais tilfælde, altid årstidens stemning. Helt ned til at man måske endda antyder en morgen eller aftenstemning, gennem valget af træer, men også farvespillet i skålene, valget af ledsageplanter, og hvis en billedrulle anvendes vil den især kunne tydeliggøre temaet med sit motiv. Tidlig aftenstemning med en lavthængende sol, en kølig nat med en eller morgenstemning med en fisker på vandet vil være en mulighed. Ligesom mere poetiske tushtegninger kan sende andre signaler til betragteren til mere el. mindre fri fortolkning.

Billedrullen, hvis den anvendes, og ledsageplanter, tilføjer en historie til bonsaiene; de elementer kan tilføje opstillingen antydninger om miljøet (eng, bjergside, skov f.eks.), årstidens stemning m.v. Det samme gør sig gældende for de skåle der bruges til træerne. Især de glaserede farvede skåle kan bidrage til fortællingen.



En lyseblå skål kan være et bidrag til en kølig aftenstemning en sommerdag, sat sammen med en gul skål til at antyde sommerstemningen. Om vinteren vil den kølige mørkeblå farve passe fint ind som en antydning af den kolde årstid. Intet af
det nævnte har en facitliste, men er op til kunstneren at udtrykke mere eller mindre antydende, og det er lige så meget op til betragteren at modtage budskabet.

Den vigtige pointe er at hav det japanske landskabsmaleri i tankerne som et grundlag, og så søge at frembringe årstidsstemning.
Hvordan vi så individuelt aflæser og opfatter opstillingen, kan være forskelligt. Ligesom vi ser forskelligt på kunstværker generelt. Men det grundlæggende udtryk af natur og årstid vil nok blive modtaget af de fleste.

 

 

Shohin-bonsai er mere fokuseret på at udtrykke årstidens stemning en alm. bonsai er. Derfor er Shohin bonsai med blomster, frugter og bær vigtige for at kunne udtrykke årstiden. Også løvfældende træer uden blade om vinteren er et element, der kan fortælle om årstiden. I dette eksempel er der en reference til et ikke-japansk akvarelmaleri fra Europa, mn med nogle af de samme elementer som ses i det japanske tuschmaleri. Selvom om det er anderledes er der alligevel en tydelig sammenhæng.
 

 

 

 

 

All rights reserved (C) Shohin Bonsai Danmark